Glasfiber og kulfiber er to almindelige fiberforstærkede kompositmaterialer, og de har nogle forskelle i egenskaber og anvendelser:

Sammensætning og struktur: Glasfiber er en fiber dannet ved at trække smeltet glas, og dens hovedkomponent er silikat. Kulfiber er en fiber lavet af kulfiberprækursorer gennem karboniserings- og grafitiseringsprocesser, og hovedkomponenten er carbon.

Styrke og stivhed: Kulfiber har højere styrke og stivhed end glasfiber. Kulfiber er flere gange stærkere end glasfiber, og kulfiber er også mere stiv. Dette gør kulfiber mere velegnet til nogle applikationer, der kræver høj styrke og letvægt.

Tæthed og vægt: Glasfiber er mindre tæt og lettere end kulfiber. Kulfiber har en lavere densitet, men er tættere end glasfiber. Derfor kan kulfiber give højere styrke i samme volumen, og samtidig reducere den strukturelle belastning.

Korrosionsbestandighed: Glasfiber har god korrosionsbestandighed og kan modstå erosion af kemiske stoffer som syre og alkali. Korrosionsbestandigheden af ​​kulfiber er relativt dårlig, og beskyttelsesforanstaltninger kan være nødvendige for visse kemiske miljøer.

Ledningsevne: Kulfiber har god ledningsevne og kan bruges i elektromagnetisk afskærmning og ledende applikationer. Glasfiber er et isolerende materiale og leder ikke elektricitet.

Omkostninger: Generelt er kulfiber relativt dyrt at fremstille og bearbejde, mens glasfiber er relativt billigt. Dette skyldes, at processen med at fremstille kulfiber er mere kompliceret og kræver høje tekniske krav.

For at opsummere er der forskelle mellem kulfiber og glasfiber med hensyn til styrke, stivhed, tæthed, korrosionsbestandighed og omkostninger. Valg af det rigtige fibermateriale afhænger af specifikke anvendelsesbehov og krav.